Tilknytning er et grundlæggende menneskeligt vilkår
Fra livets begyndelse er vi afhængige af relationer for at regulere vores nervesystem, udvikle vores identitet og skabe en oplevelse af tryghed i verden.
Når et barn adopteres, indebærer det altid et brud i den tidlige tilknytning – uanset hvor tidligt adoptionen finder sted. Kroppen husker også det, der ligger før sproget. Separation, skift i omsorgspersoner eller tidlig uforudsigelighed kan sætte spor i nervesystemet, som senere kan komme til udtryk som mønstre vi der spænder ben for os i relationer, selvforståelse og følelsesregulering.
Adoption rummer både kærlighed og tab. Glæden over at høre til i en familie kan eksistere side om side med en ubevidst sorg over det, der gik forud. For nogle viser det sig som en særlig sensitivitet overfor afvisning, en stærk tilpasningsevne eller vanskeligheder med at mærke egne behov.
I arbejdet med tilknytning og adoption er relationen central. En tryg og stabil kontakt danner grundlaget for at undersøge de mønstre, der har udviklet sig – ikke som fejl, men som strategier, der engang var nødvendige.
Vi arbejder med at skabe nye erfaringer af sikkerhed i relationen. Med at styrke evnen til at mærke egne grænser og behov. Og med at integrere både historien og nutiden, så identiteten kan opleves mere sammenhængende.
Tilknytning er ikke statisk. Nervesystemet er formbart, og det ER muligt at udvikle større indre tryghed – også når livet begyndte med brud.


kontakt mig
Du er hjertelig velkommen til at tage kontakt, hvis du ønsker at høre mere om terapi eller undervisning.
Ved undervisningsopgaver indleder vi altid med en samtale, hvor vi i ro og åbenhed afstemmer forventninger, behov og rammer. Her taler vi om målgruppe, formål og det ønskede udbytte – og om jeg er den rette til at varetage opgaven i netop jeres kontekst.
For mig er det vigtigt, at der er både faglig klarhed og menneskelig resonans, så indhold og tilgang bliver meningsfuld for dem, det vedrører.



