Når vi som forældre eller nære voksne oplever at miste kontrollen, mister vi ofte også fornemmelsen af retning.
Bekymring, afmagt, skyld og frustration kan hurtigt tage over – og uden at vi ønsker det, kan vores egne reaktioner komme til at forstærke det, og spænde ben for det vi rent faktisk forsøger at afhjælpe.
Derfor begynder arbejdet med at skabe overblik og ro. Vi undersøger de følelser, der er på spil – både hos jer og hos det unge menneske – og vi ser på den konkrete problematik med et reguleringsperspektiv.
Hvad sker der i nervesystemet? Hvad kalder situationen på? Og hvilke strategier er hjælpsomme frem for optrappende?
Vi arbejder med at genetablere omsorgen som fundament. Med tydelig og tryg kommunikation. Med justeringer i hverdagen, der understøtter trivsel, stabilitet og udvikling. Og med at styrke jeres evne til at stå i relation – også når det er svært.
I behøver ikke at stå alene i det.


kontakt mig
Du er hjertelig velkommen til at tage kontakt, hvis du ønsker at høre mere om terapi eller undervisning.
Ved undervisningsopgaver indleder vi altid med en samtale, hvor vi i ro og åbenhed afstemmer forventninger, behov og rammer. Her taler vi om målgruppe, formål og det ønskede udbytte – og om jeg er den rette til at varetage opgaven i netop jeres kontekst.
For mig er det vigtigt, at der er både faglig klarhed og menneskelig resonans, så indhold og tilgang bliver meningsfuld for dem, det vedrører.



